img_1823

Oppdrag gjennomført på Tjomeskolen. (Foto Tjomeskolen)

Med Andøya Mission Control kan skoleklasser i hele Norden komme på en rummission i deres eget klasseværelse.

Rummissionen bliver ledet af en ”Mission Commander” fra Rumskibet Aurora på Andøya i Nordnorge og består i, at en astronuat bliver sendt ud på spacewalk fra rumskibet for at reparere en vigtig satellit, som ikke fungerer.

Hvordan?

Klassen skal fungere som kontrolcenter og er opdelt i forskellige grupper, der har hver deres opgaver på missionen. Tilsammen skal eleverne i kontrolcenteret sørge for at astronauten bliver hjulpet til at udføre sit reparationsarbejde og kommer uskadt tilbage i rumskibet igen.

Det eneste, der kræves for at gennemføre en rummission i klasseværelset, er 5 pc’er, god internetforbindelse, et webkamera, et par mikrofoner og en højtaler, der alt sammen sættes op som kontrolcenter i klasseværelset.

img_1818

Oppdrag gjennomført på Tjomeskolen. (Foto Tjomeskolen)

I december 2017 har vi haft tre missioner i verdensrummet med #AndøyaMissionControl og tre 8. klasser ved Roslev Skole i Danmark. Alle 3 klasser fuldførte deres mission rigtig flot sammen med astronauten Steigen og en dansktalende mission commander, men nu har astronauten vist brug for juleferie, så hun er klar til næste års missioner i rumskibet.

Gode tilbagemeldinger

— Vi får rigtig gode tilbagemeldinger på missionen, siger Ørjan Vøllestad i NAROM. Han er en af de personer, som eleverne kan møde som Mission Commander. Vi vil i 2017 gennemføre flere netbaserede kurser, hvor lærere får indsigt i dette og blir «certifiseret» til at gennemføre denne rummission på sin egen skole. På et sådan kursus går vi grundig igennem det praktiske omkring missionen, og sørger for, at lærerne få et godt kendskab til indholdet, slutter Ørjan.

Hvis du tror, at dette er noget for dig og din klasse, kan du læse mere information her: https://www.narom.no/aktiviteter/andoya-mission-control/.

Interesserede lærere kan nu også tilmelde sig det første af fire netbaserede om «Andøya Mission Control»-lærerkurser, som bliver afholdt i løbet af 2017.